Generalforsamling

Forsiden

Er du ny - se her

Hvem er vi

Arrangementer

Set og sket

Fotogalleri

International

Kontakt os

Links

Forsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referat fra generalforsamlingen den 15. marts 2012

   Torsdag d.15. marts 2012 afholdt Ballerup Folkedanserforening sin årlige generalforsamling
   i Loen på Ryttergården med følgende dagsorden: 

            1.      Valg af dirigent

2.      Bestyrelsens beretning

3.      Aflæggelse af regnskab

4.      Fastsættelse af kontingent og vedtagelse af budget

5.      Indkomne forslag

6.      Valg iflg. lovene

      Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

Leila Olsen – modtager ikke genvalg         

Knud Olsen – modtager ikke genvalg

                  Per Præstekjær – modtager genvalg

                  Endvidere vælges:

                  2 suppleanter, 2 revisorer, 1 revisorsuppleant og 1 fanebærer.

                  Valg til følgende udvalg:

Festudvalg, dragtudvalg og redaktion

            7.   Eventuelt

   Leila: Inden vi går i gang med generalforsamlingen, syntes jeg, vi alle skal sige Poul Verner tak for dejlig mad.

   Ad 1.   Formanden bød herefter velkommen og glædede sig over det store fremmøde.
            Foreslog på bestyrelsens vegne Peter Holten som dirigent.
            Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
            Peter Holten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen i henhold til vedtægterne
            var lovligt indvarslet, hvorefter han oplæste dagsordenen til godkendelse.

   Ad 2.   I beretningen redegjorde Leila for foreningens aktiviteter i løbet af sæsonen (se vedlagte).
            Ungarnsturen manglede i oversigten. Bliver efterfølgende indskrevet.
            Beretningen blev godkendt uden kommentarer.

   Ad 3.   Foreningens kasserer Ulla gennemgik regnskabet, som har været vedlagt Gue Venner.
            Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.

   Ad 4.  Foreningens kasserer Ulla gennemgik budgettet, som har været vedlagt Gue Venner. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Ulla nævnte, at foreningen tager forbehold for eventuel kontingentforhøjelse til Landsforeningen.
Herefter blev budget og kontingent godkendt.
Status blev gennemgået. Det blev bl.a. nævnt, at foreningens formue er 185 tkr., hvilket revisor Søren Laursen rettede til 170 tkr., som også er det rette beløb.

   Ad. 5   Der er modtaget et forslag fra Hans Ulrik om at oprette showhold. Leila læste forslaget op. Hans Ulrik gennemgik forslaget, som på nuværende tidspunkt ikke er særligt konkret, så konklusionen blev, Hans Ulrik henvender sig til den nye bestyrelse, som herefter må arbejde videre hermed.

   Ad 6.   Valg:

            Formand: Per Præstekjær blev valgt som ny formand.

Bestyrelsen: Peter Holten og Søren Laursen blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.

Suppleanter: Peter Bloch og Kaj Svendsen blev genvalgt som suppleanter.

Revisorer: Finn Skyum blev genvalgt og Grethe Olsen blev valgt som ny revisor.

            Revisorsuppleant: Lis Keller blev valgt som ny revisorsuppleant.

            Fanebærer: Kaj Hansen blev genvalgt.

Redaktion: Else Axlund, Ingelise Buczio og Inge Schmidt blev genvalgt.

            Festudvalg: Grethe og Henning Olsen blev genvalgt.

Dragtudvalg: Lisbeth Laursen, Leila Olsen, Inger Piil Pedersen og Marianne Rasmussen blev genvalgt.

Opvisningsaftaler: Kaj Svendsen blev genvalgt.

   Ad 7.   Per takkede den afgående formand Leila Olsen for godt samarbejde og en stor arbejdsindsats af høj kvalitet. Leila fik som tak et par øreringe og en sammenplantning.

            Leila Olsen takkede Kaj Hansen for 30 år som fanebærer og udleverede 1 diplom og 1 slipsenål. Grethe og Henning Olsen for 15 år som festudvalg og Else Axlund for 15 år i redaktionsudvalget fik alle som tak overrakt to flasker rødvin. Knud Olsen, som udgik af bestyrelsen, fik 1 flaske rødvin for 12 år som sekretær og 2 år i festudvalget.

            Marianne Bornebusch kom med følgende kommentarer om foreningens fremtid:
Medlemstallet er for nedadgående, og Marianne bad derfor medlemmerne komme med kommentarer til foreningens fremtid, specielt hvordan vi får nye medlemmer.

            Annie Skyum foreslog, at man i stedet for skovturen tog til Aldershvilestævnet d. 3. juni 2012.

            Dorte Havndrup: Kan der ikke findes på en billigere form for skovtur?

            Ole Hoffman: Tak til foreningen for godt samvær (får altid et kram og et knus), når vi ses.

            Inge holdt følgende lille tale:
Kære folkedansere passive som aktive der i dag er her til vores årlige generelforsamling.
Som I jo alle ved, er der krise i vor forening, og med det faldende medlemstal, vi har, ser det jo ud som om, vor dejlige forening stille og roligt går i opløsning, og det er synd og skam. Vi har de dejligste rammer i dette lokale til vor dans, dygtige danseledere og levende musik til, så jeg syntes, det vil være en skandale, hvis det kom så vidt. Vi ved jo også alle sammen, at der har været forsøgt flere tiltag for at trække nye dansere til, men det er der måske ikke opland til her i Ballerup, men så må vi, der er her, gøre vort til, at det værste ikke sker.
Jeg ved godt de fleste her har været aktive i foreningens arbejde i kortere eller længere tid, har været hjælpere til vores arrangementer og meget andet, men vi er simpelthen nødt til at fortsætte så længe vi blot kan gå og kravle, for til juni om 4 år bliver vor forening 50 år, og jeg er sikker på, at det vil vi da alle gerne være med til at fejre.
Og et lille bjæf omkring Gue Venner. Vi mangler artikler til bladet. Det er så svært at finde på noget at skrive om. Det ville være en god idé, hvis der kom lidt til os. Det kunne være en historie om noget, I har oplevet for mange år siden, og som I har lyst til at fortælle os andre om, ellers må jeg desværre beklage, at bladet bliver tyndere og tyndere. Ja det var et lille bjæf fra mig.

      Sluttelig takkede Leila og Peter Holten for at generalforsamlingen var afviklet i god ro og orden.

                Referent Knud                                                                        Dirigent: Peter Holten

--------------------------------------------------------------------------

Som annonceret i Gue venner er der

Generalforsamling
i Loen
torsdag den 15. marts kl. 19.30
  Kl. 18.30 serveres der skipperlabskovs

     Dagsorden
         
       1. Valg af dirigent
       2. Bestyrelsens beretning
       3. Aflæggelse af regnskab, som er underskrevet af bestyrelse og revisorer
       4. Fastsættelse af kontingenter og vedtagelse af budget
       5. Indkomne forslag
       6. Valg iflg. lovene
           Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
           Leila Olsen          Modtager ikke genvalg
           Per Præstekjær     Modtager genvalg
           Knud Olsen          Modtager ikke genvalg
           Endvidere vælges:
                2 suppleanter, 2 revisorer, 1 revisorsuppleant og 1 fanebærer
           Valg til følgende udvalg:
                Redaktion, dragt- og festudvalg
       7. Eventuelt