|
Love og
bestemmelser for
Ballerup Folkedanserforening
Vedtaget på generalforsamlingen
den 16. marts 2009
Stk. 1
Foreningens navn: Ballerup Folkedanserforening. Stiftet 15.
juni 1966.
Ballerup
Folkedanserforening er hjemmehørende på Ryttergården, Ballerup.
Stk. 2
Foreningens formål er at undervise og udbrede kendskab til gamle
folkedanse, spillemandsmusik og egnsdragter. Foreningen søger gennem sit
formål at formidle en fornøjelig fritidsinteresse fælles for alle
aldersgrupper.
Stk. 3
Bestyrelsen består af 7 medlemmer: 1 formand, 1 kasserer og 5
bestyrelsesmedlemmer, som alle vælges blandt medlemmerne på foreningens
generalforsamling.
Formanden og kassereren vælges direkte på
generalforsamlingen, mens bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig selv med
næstformand og sekretær.
Endvidere vælges 2 suppleanter, 2 revisorer, 1 revisorsuppleant og 1
fanebærer.
Valg til bestyrelsen gælder for 2 år, øvrige valg 1 år. Genvalg kan
finde sted.
Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges de lige år, kasserer og 3
bestyrelsesmedlemmer de ulige år.
Alle
foreningens medlemmer har, uanset alder, stemmeret på
generalforsamlingen.
Ved hvert bestyrelsesmøde tages referat, som underskrives af
bestyrelsen.
Stk. 4
Medlemmer af Ballerup Folkedanserforening er medlemmer af
Landsforeningen Danske Folkedansere. Det af Landsforeningen Danske
Folkedansere fastsatte kontingent betales samtidig med kontingent til
Ballerup Folkedanserforening.
Stk. 5
Generalforsamlingen skal afholdes i marts måned. For at være lovlig skal
indkaldelsen ske senest 14 dage før generalforsamlingen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
formanden i hænde senest 1. februar.
Indkomne forslag samt regnskab bekendtgøres primo marts.
Forslag til ændring af love og bestemmelser for Ballerup
Folkedanserforening kan kun vedtages på foreningens generalforsamling.
Generalforsamlingen er i alle anliggender højeste myndighed.
Ved generalforsamlingen tages referat, som underskrives af bestyrelsen
og dirigenten.
Dagsorden for generalforsamlingen er følgende:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Aflæggelse af regnskab, som er underskrevet af
bestyrelse og revisorer
4) Fastsættelse af kontingenter og vedtagelse af budget
5) Indkomne forslag
6) Valg iflg. lovene
7) Eventuelt
Stk. 6
Foreningens kapital, der ikke er driftskapital, indsættes i foreningens
navn på en konto i et pengeinstitut. Fra denne konto må der kun
foretages hævning ved underskrift af to af følgende bestyrelsesmedlemmer
i forening: formand, næstformand, kasserer.
Foreningens driftsmidler indsættes i foreningens navn på en konto i et
pengeinstitut. Medlemmernes indbetalinger foretages til denne konto. Til
denne konto har kasserer og formand hver sin alenefuldmagt med hævekort
samt netbank.
Kassereren kan have en rimelig kontant kassebeholdning, der maksimalt må
andrage et beløb, som fastsættes af bestyrelsen.
Stk. 7
Revisorerne har ret og pligt til at foretage revision, så ofte de selv
eller formanden finder det nødvendigt, af foreningens regnskab og
midler.
Stk. 8
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det
fremmødte antal medlemmer.
Stk. 9
Såfremt 1/3 af medlemmerne med skriftlig motivering forlanger
indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, skal denne
indkaldes med mindst 8 (otte) dages varsel. Motiveringen skal behandles
på et bestyrelsesmøde inden generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinær
generalforsamling.
Kun de punkter, der er indvarslet, behandles.
Stk. 10
Foreningen kan kun opløses ved beslutning på en generalforsamling.
Opløses foreningen, skal eventuelle midler overgives til Landsforeningen
Danske Folkedansere.
Forretningsorden for generalforsamlinger
i Ballerup Folkedanserforening
1
Formanden åbner mødet til den fastsatte tid og leder valget af dirigent.
Hvis flere bringes i forslag, stemmes der i den rækkefølge, hvori
forslagene er indgået. Almindeligt stemmeflertal er afgørende.
2
Formanden har ansvaret for, at protokollen og dirigentmappen er til
stede. Dirigentmappen skal indeholde: Indkaldelse, dagsorden, forslag,
vedtægter, forretningsorden samt stemmesedler.
3
Dirigenten skal sikre sig, at de formelle ting er i orden, konstatere
generalforsamlingens lovlige indvarsel og beslutningsdygtighed, samt
oplæse dagsordenen til godkendelse.
4
Dirigenten skal sørge for, at dagsordenen bliver nøje overholdt, og at
alle afstemninger er behørige. Han kan om fornøden skønne, om skriftlig
afstemning er nødvendig. Forlanger et medlem skriftlig afstemning, skal
dette efterkommes, hvis 5 medlemmer stemmer herfor.
5
Hvis valg af flere medlemmer skal ske skriftligt, skal dette ske på én
stemmeseddel.
Eksempel:
Der skal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
Der er opstillet 6 kandidater.
Der må højst skrives 4 navne på stemmesedlen.
Højeste og næsthøjeste antal stemmer: Valgt som bestyrelsesmedlemmer, 3.
og 4. højeste antal stemmer: Valgt som suppleanter.
6
Såfremt der stilles ændringsforslag, sættes dette under afstemning før
hovedforslaget. Hvis der er lige mange stemmer for og imod, er et
forslag forkastet (bortfaldet).
7
Dirigenten skal give ordet i den rækkefølge, hvori dette er begæret. Han
kan om fornødent forlange, at begæring om ordet skal ske skriftligt.
8
Dirigenten eller medlemmer kan stille forslag om, at debatten afsluttes
straks eller efter de indtegnede talere har haft ordet. Træffes en sådan
beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere få ordet.
9
Dirigenten har pligt til, hvis en taler ikke holder sig til det
foreliggende emne, efter en påmindelse, at fratage vedkommende ordet.
10
Uden for dagsordenen kan ingen få ordet undtagen for at påtale, hvis
dirigenten misligholder forretningsordenen.
11
Hvis dirigentens ledelse af mødet vækker mistillid, kan der stilles
forslag om valg af en ny dirigent. Dette forslag sættes straks under
afstemning.
12
Det er medlemmernes pligt at udvise sømmelig opførsel. I modsat fald kan
dirigenten om fornødent suspendere generalforsamlingen
|